Bragt i Nordjyske Stiftstidende 14.12.08

“Bør boligforeninger have lov at sætte (overvågnings-)kameraer op på deres område uden politiets tilladelse?”

—

Kære Bo!

Allerførst; jeg kan sagtens forstå, at beboerne på Skallerupvej har været utrygge efter 62 indbrud i starten af året.

Man skal slå hårdt ned på kriminalitet, men at beboere og forbipasserende skal overvåges pga. nogle få kriminelle synes jeg er en omvendt logik.

Vi har brug for en flerstrenget strategi: politiet skal gives flere ressourcer, der skal være et synligt mandskab til stede på gadeplan. Vi må se på, hvem gerningsmændene er for at lave en forebyggende indsats i stedet for at overvåge uskyldige.

Da man satte kameraer op i Mjølnerparken, flyttede problemerne bare over i en anden boligforening.

Venlig hilsen Lisbeth

—

Kære Lisbeth

Når man ser moderne britiske krimiserier spiller frustrationer over overvågningskameraers billeder af forbrydelser som regel en hovedrolle, og det er problemstillingen i en nøddeskal.

Overvågningskameraer forhindrer ikke kriminalitet, De er derimod eminent gode redskaber til efterfølgende at vise, hvordan en kriminel handling er blevet begået. Dygtige kriminelle har selvfølgelig maskeret sig og bliver ikke afsløret … Så, nej tak til mere overvågningssamfund.

Løsningen er mere nærpoliti og forebyggende indsats af socialpædagogisk karakter. Ændringer i narkolovgivningen kunne antagelig også spille en positiv rolle.

Venlig hilsen Bo

—

Kære Bo

Da det ifølge Retsplejeloven er ulovligt at opsætte kameraer på offentlige arealer (uden forudgående tilladelse) skal boligforeningen fjerne kameraerne – ellers bryder de loven. Det er dog klart, at foreningen ønsker at give beboerne tryghed. Men man kan blive udsat for kriminalitet uanset hvor man færdes – skal vi dermed have total overvågning?

Hvis politiet giver lov skal kameraerne desuden være sat op af en professionel og optagelserne kun ses af politiet i forbindelse med kriminalitet i området – man skal ikke sidde på et kontor og følge med i beboernes gøren og laden.

Venlig hilsen Lisbeth

—

Kære Lisbeth

Hvis der skal gives tilladelse til overvågning efter Skallerupvejmodellen ét sted, skal der åbnes for tilsvarende overvågning alle steder. Men det er en panikløsning og en skrue uden ende, hvor det offentlige rum til sidst vil blive fuldstændigt overvåget.

Ønsker vi virkelig Orwells mareridtsagtige samfund, hvor Big brother – staten – kan kontrollere alle borgeres færden i det offentlige rum. Det tror jeg ikke.

Mindre kriminalitet opnås bedre ved mere nærpoliti og præventivt socialt arbejde. Men begge dele er regeringen ved at ødelægge med politireformen og de facto afskaffelsen af det kommunale selvstyre.

Venlig hilsen Bo

—

Kære Bo

Vi er åbenbart helt enige om konsekvenserne af et udvidet overvågningssamfund. Konkret må man dog se på løsninger i Aalborg Øst, ikke kun mht. indbrud, men også hærværk og overfald. Politiet har lovet at være mere synlige og vil se på, om nærpolitiet kan ændre arbejdstiderne, så stationen også vil være åben om aftenen.

Det er meget vigtigt at vi får sat ind tidligt, så problemerne ikke eskalerer til et omfang vi kender fra andre store byer.

Jeg foreslår, at der afholdes et møde mellem beboere, politikere, unge, socialarbejdere og politi, så vi kan finde fælles løsninger der virker.

Venlig hilsen Lisbeth

—

Kære Lisbeth

Beboerne i Aalborg Øst har et fuldstændigt berettiget krav om at leve et liv fri for vold, hærværk og indbrud, og jeg synes det er lykkedes fint for dem at sætte fokus på deres sag.

Men det er vigtigt at fastholde, at målet skal nås med lovlige og acceptable metoder, og jeg tror dit forslag er den eneste farbare vej frem.

Borgerne skal tage medansvar og for deres boligområde og de skal have al tænkelig støtte fra kommunen og politiet til dette formål. Det er mennesker, der skal skabe løsningen – ikke kameraer.

Venlig hilsen Bo

—

Bo Fink er 59 år og bor i Sundby på Mors. Han er gift med Doris Mulvad. Parret har fire børn og fem børnebørn. Bo Fink er lærer og studievejleder på gymnasiet i Thisted. Fra 1990 til 1992 arbejdede han som politisk medarbejder i EU-Parlamentet for Regnbuegruppen, der bl.a. rummede Folkebevægelsen mod EF. I flere omgange har kan kandideret for De Radikale. Han er i dag folketingskandidat i Thisted-kredsen. www.radikale-thy.dk

—

Lisbeth Bech Poulsen er 26 år og bor i Aalborg, hvor hun skriver speciale i Udviklingsstudier på Aalborg Universitet. Hun er har været næstformand for Studentersamfundet og koordinator for Dansk Flygtningehjælp. Hun har arbejdet som bl.a. bartender og fabriksarbejder. Hun er formand for SF Aalborg, sidder i SF’s Hovedbestyrelse og Internationalt Udvalg. Hun er folketingskandidat for SF i Nordjylland, opstillet i Aalborg Øst. www.lisbethbechpoulsen.com