Bragt i Nordjyske Stiftstidende 10.01.2010

“Skal terrorlovgivningen strammes, set i lyset af overfaldet på Kurt Westergaard?”

———————————–

Jesper
Det er en uskik at ændre eller stramme lovgivning, hver gang ny kriminalitet sker. Så et principielt nej til spørgsmålet, som det er stillet.
Men det skal naturligvis være muligt at udvise personer, som planlægger, støtter eller udfører terror. Og hvis en person f.eks. deltager i træning på en Al-Quada base, så viser det jo en hensigt om at begå terror, selvom man endnu ikke har en konkret terrorhandling i tanke. Det burde være nok til udvisning.
Er det lovteknisk nødvendigt at stramme den slags detaljer, så ok med mig. Men generelt er det min mening, at lovgivningen er tilstrækkelig.

Lisbeth
Jeg mener lovgivningen er stram nok. Der er grænser for meget magt man kan give politi og efterretningsvæsnet uden at ende i en politistat og mistede grundlæggende frihedsrettigheder. Siden 11. september er der givet udvidede beføjelser til aflytning og overvågning.
Overfaldet på Kurt Westergaard var forfærdeligt og fuldstændig  uacceptabelt. Men det er vigtigt at huske på at overfaldet skete med en økse – et stenaldervåben! Vi skal passe på at vi ikke i vores maniske jagt på ’tryghed’ ender med at gøre terroristernes arbejde for dem.

Jesper
Jeg har nu lidt svært ved at se, hvordan våbnet spiller nogen rolle mht. alvoren i angrebet. Terroren afhænger ikke af, om man bruger bomber eller økser, men om man begår vold, drab eller trusler med den hensigt at skabe frygt, destabilisere eller tvinge sine omgivelser i en bestemt retning.
Problemet er ikke lovgivningen, heri er jeg enig, men måske domstolenes tøven med at dømme for forsøg, i sager hvor det synes ganske oplagt, og PET’s tøven med at gribe ind og forsøge at få en straf og en udvisning for forsøg.

Lisbeth
Jesper, du misforstår mig. Vi kunne ikke have forhindret en fanatisk mands angreb med en økse ved f.eks. at forbyde såkaldte ’terror’ sider på nettet – så skulle det også indbefatte f.eks. varehuse der sælger knive og økser. Men om man kan få en dom og udvises for at deltage i en træningslejr med en gruppe der beviseligt har terrorisme som mål har jeg ikke noget imod, så længe det er i tråd med demokratiske retsprincipper. Problemet er så at definere terrorisme – Nelson Mandela var på USA’s terrorliste indtil han fyldte 90.

Jesper
Selvfølgelig er der en nødvendig skelnen mellem terrorister og legale frihedskæmpere overfor et diktatorisk styre (eller soldaters legale kamp i krig). Men forskellen er ikke sværere end som så: Terrorister tager civile og samfundet som gidsler, frihedskæmpere (og soldater) retter angrebene mod et styre og dets magtmidler, primært militær.
Men ellers er jeg meget enig. Vi kan ikke gardere os ved at forbyde økser, knive og alt muligt. Det næste bliver vel at forbyde folk at gå til kampsport. Men vi kan slå ned på konkret terror og konkret planlægning.

Lisbeth
Allerførst: jeg er ikke enig i din definition – hvad med modstandsbevægelsen?
Det er en selvfølge at vi skal lovgive og dømme for at forhindre terror, og give politiet ressourcer hertil, men altid med en tredeling af magten, det er det grundlæggende demokratiske princip. Og dét princip bliver svagere og svagere.
Som en tidligere PET-chef har sagt, så er det fuldstændigt absurd at basere en retsstat på en blind tro på, at politiet altid har ret. For hvad skulle vi så have domstolskontrol til overhovedet?
Hvis man vælger sikkerhed over frihed får man ingen af delene.

—

Lisbeth Bech Poulsen er 26 år og bor i Aalborg, og er nyuddannet indenfor Udviklingsstudier & Internationale Forhold på Aalborg Universitet. Hun er har været næstformand for Studentersamfundet og koordinator for Dansk Flygtningehjælp. Hun har arbejdet som bl.a. bartender og fabriksarbejder. Hun er formand for SF Aalborg, sidder i SF’s Hovedbestyrelse og er folketingskandidat for SF i Nordjylland, opstillet i Aalborg Øst. www.lisbethbechpoulsen.com