Pressemeddelelse: Ny ung kvinde ved roret for SF

Fælles partiforening for Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg
Vesterbro 25, 9000 Aalborg
Pressemeddelelse, 30. januar 2008

sf-aalborg.dk

Ny ung kvinde ved roret for SF

SF Aalborg afholdte lørdag den 26. januar 2008 generalforsamling. Her blev den kun 25-årige Lisbeth Bech Poulsen valgt som en af de yngste formænd i partiforeningens historie.

Folketingsmedlem Karl Bornhøft var dirigent ved generalforsamlingen, hvor den afgåede formand Pia Frederiksen berettede om året der gik at: ”der har været en forrygende fremgang.” SF’s fordoblede sine medlemmer i Folketinget og fik valgt Karl Bornhøft fra Aalborg-kredsen. Partiforeningen i Aalborg fordoblede også sit medlemstal til nu 430 medlemmer. Ydermere resulterede et samarbejde mellem SF Aalborg og SFU Aalborg i at SFUni blev oprettet på Aalborg Universitet.

Pia Frederiksen afgik som formand, efter to succesfulde år på posten. Lisbeth Bech Poulsen blev valgt til ny formand. Lisbeth var netop kommet hjem til Danmark fra et halvt års politisk praktisk i New York. Hun har tidligere været suppleant til bestyrelsen, som hurtigt begyndte at kalde hende ”den mest aktive suppleant nogen sinde”.

Lisbeth Bech Poulsen skriver speciale på Udvikling & Internationale Relationer på Aalborg Universitet. Hun har tidligere været næstformand for studenterforeningen Studentersamfundet på Aalborg Universitet, samt koordinator for Dansk Flygtningehjælp. Lisbeth var medstifter af SFUni.

Lisbeth udtaler om valget og det fremtidige arbejde: ”Jeg er utrolig glad for bestyrelsens og generalforsamlingens opbakning og glæder mig til at gå i gang med arbejdet. Jeg har masser af energi og er fleksibel pga. mit studium. Der er nok at lave og det er vigtigt at kæmpe, også lokalt, for at opretholde og forbedre vores velfærdssamfund.”

Se mere på www.sf-aalborg.dk

Formanden kan altid træffes på:
Tel.: 20 71 15 26
E-mail: lisbethbechpoulsen@hotmail.com

Skriv en kommentar

Please note: comment moderation is enabled and may delay your comment. There is no need to resubmit your comment.